Ikke alle, der vandrer…<\/h1><\/div><\/div>[\/et_pb_fullwidth_code][et_pb_fullwidth_slider show_arrows=”off” admin_label=”Slider Images” module_id=”slider-images” _builder_version=”4.17.6″ _module_preset=”default” height=”100vh” auto=”on” global_colors_info=”{}”][et_pb_slide _builder_version=”4.17.6″ _module_preset=”default” background_color=”RGBA(255,255,255,0)” background_enable_color=”on” background_image=”https:\/\/www.myvacaya.com\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/not-all-who-wander-1440×570-1.jpg” background_enable_image=”on” background_last_edited=”on|desktop” background_image_phone=”https:\/\/www.myvacaya.com\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/not-all-who-wander-mobile-414×500-1.jpg” background_enable_image_phone=”on” global_colors_info=”{}” sticky_transition=”on”][\/et_pb_slide][\/et_pb_fullwidth_slider][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.17.6″ _module_preset=”default” custom_padding=”||0%||false|false” custom_padding_tablet=”||||false|false” custom_padding_phone=”||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.17.6″ _module_preset=”default” custom_padding=”||0%||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.17.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”||||false|false” custom_margin_phone=”||||false|false” custom_margin_last_edited=”on|phone” custom_padding=”||4%||false|false” custom_padding_tablet=”||4%||false|false” custom_padding_phone=”||40px||false|false” custom_padding_last_edited=”on|phone” global_colors_info=”{}”]<\/p>\nIkke alle der vandrer… af Lisa Adams<\/h4>\n
<\/p>\n
“Den vigtigste grund til at g\u00e5 fra et sted til et andet er at se, hvad der er imellem.” <\/em> Jeg har holdt fast i dette citat i et stykke tid, og da jeg ville dele det med dig, slog jeg konteksten op. Jeg er lige g\u00e5et ned i et kaninhul af Norton Juster-citater, og som I sikkert alle ved, er ovenst\u00e5ende citat fra hans ber\u00f8mte b\u00f8rnebog The Phantom Tollbooth<\/strong><\/a> . P\u00e5 en eller anden m\u00e5de er den bog p\u00e5 n\u00e6sten 46 \u00e5r undsluppet min l\u00e6seliste \u2013 indtil nu. Har du l\u00e6st den?<\/p>\n Det, jeg elsker ved det citat, vedr\u00f8rer rejser, ja, men det handler egentlig ikke om de steder, vi tager hen, det er dem, vi bliver under rejsen. Det “imellem” sted er et suspenderet sted – ikke bare en simpel g\u00e5 herfra til der. Hvad rummer de mellemliggende \u00f8jeblikke? Hvad oplever vi der? Disse sm\u00e5 pakker af tid er, hvor vi l\u00e6rer om os selv, hvad vi er i stand til, og hvor vores svagheder ligger. Det derimellem er s\u00e6det for transformation og opdagelse.<\/p>\n Der er en hel proces med at beslutte, hvor vi vil hen; at unders\u00f8ge vores destinationer og k\u00f8be billetter er m\u00e5der, hvorp\u00e5 vi s\u00e6tter scenen for forventning. Jeg l\u00e6ste for nylig, at n\u00e5r vi beslutter os for at tage en tur, skal vi k\u00f8be billetterne s\u00e5 tidligt som muligt. Dette k\u00f8b m\u00e5neder og m\u00e5neder v\u00e6k fra tidspunktet for den faktiske rejse forl\u00e6nger oplevelsen, det farver vores dage op til den med gl\u00e6de og forventning. Vi f\u00e5r virkelig mere ud af vores brugte penge. Vi har noget at se frem til, der s\u00e6tter et for\u00e5r i vores skridt og h\u00e5b i vores hjerter, n\u00e5r vi markerer dagene ud af kalenderen. Rejser bliver s\u00e5 en bel\u00f8nning for vores \u00e5nd, l\u00e6nge f\u00f8r vi overhovedet er steget p\u00e5 et fly eller et tog.<\/p>\n En af mine yndlingsdele af rejsen er at udvide min smag ved at blive vist – ikke kun i mad – men i kunst og kultur; et steds musik, dansen, traditionerne. N\u00e5r vi er hjemme, har vi alle vores yndlingsradiostation, restauranter, museer, ferieritualer osv. Og n\u00e5r vi rejser til et nyt sted, bliver vi udsat for et spektrum af fascinerende nye ting. N\u00e5r vi vender hjem, b\u00e6rer vi de nye oplevelser med os og kan derefter v\u00e6lge og vrage, hvad der vil blive hos os og blive en del af vores nyudviklede, udvidede smag. W.B Yeats siger: “Verden er fuld af magiske ting, der t\u00e5lmodigt venter p\u00e5, at vores sanser bliver skarpere.”<\/p>\n Da jeg kommer hjem til New York efter en rejse til en anden del af verden, er der sket en forvandling. Det, jeg opdager om mig selv, n\u00e5r jeg v\u00e5gner op til solopgange et fremmed sted og ind\u00e5nder ny luft, sover i nye senge og dr\u00f8mmer om nye dr\u00f8mme, \u00e6ndrer mig. N\u00e5r jeg rejser, er mine \u00f8jne mere \u00e5bne for at have set et nyt land, mine k\u00e6rligheds- og medf\u00f8lelsesmuskler er fordoblet i st\u00f8rrelse for at have v\u00e6ret udsat for mennesker fra en anden nation, mine sanser er sk\u00e6rpet for de ting, jeg har lugtet, smagt, set, h\u00f8rt og r\u00f8rt.<\/p>\n Lige s\u00e5 herligt som det er at hoppe p\u00e5 et fly og f\u00e5 et nyt stempel til vores pas, er der en brutalitet af rejser, der tvinger os til at stole p\u00e5 fremmede, forlade vores venners og families fortrolighed, st\u00e5 ansigt til ansigt med det ukendte, overgive os til ikke at kende vejen, sproget, resultatet… Nogle gange g\u00e5r vi v\u00e6k og kommer tilbage og har brug for en ferie fra vores ferie. Vi skal omkalibrere, nulstille vores interne ure, genoprette forbindelsen til spise- og sovem\u00f8nstre. Vi kaster os selv ud af balance med vilje for at komme tilbage med et st\u00e6rkere center, en ny forst\u00e5else for rutine.<\/p>\n Jeg tror, \u200b\u200bat det virkelige skift, som rejser giver – den virkelige transformation – er at opdage, hvad der har v\u00e6ret inde i os alle l\u00e6nge. Jeg g\u00e5r v\u00e6k og kommer altid tilbage med en klarere f\u00f8lelse af form\u00e5l og en st\u00f8rre f\u00f8lelse af, hvem jeg er, og hvem jeg vil v\u00e6re. Det er, som om jeg er kommet ind i en fors\u00f8mt tilstand af bevidsthed. Jeg bliver mere opm\u00e6rksom og mere n\u00e6rv\u00e6rende, mere modtagelig for verden omkring mig.<\/p>\n Min veninde Amy Richards<\/strong><\/a> , der er som en datter for Gloria Steinem, blev interviewet for nylig. Hun sagde: “Gloria har denne smukke passage i sin bog My Life On The Road<\/strong><\/a> hvor hun stopper og l\u00e6gger sin h\u00e5nd p\u00e5 en sten i Central Park og fors\u00f8ger at huske alle de mennesker, der ogs\u00e5 lagde h\u00e6nderne p\u00e5 den sten, eller hvor stenen kom fra. Det t\u00e6nker jeg p\u00e5, n\u00e5r jeg bes\u00f8ger et sted.” At l\u00e6se disse ord fik mig til at indse, at vi m\u00e5ske ikke alle har ressourcerne – midlerne eller kalenderpladsen – til at booke en rejse. Men der er billige og nemme m\u00e5der at rejse p\u00e5. Vi kan g\u00e5 ind i vores egen baghave, til stranden, en skov eller vores egen lokale park og ops\u00f8g stenen, kvisten, muslingeskallen eller hvad som helst, og lad det objekts forestillede historie tage os med p\u00e5 en rejse. Vi kan byde velkommen til selv den mindste forvandling af selv, der kommer fra de mindre eventyr, hvis vi tillader vores hjerter og sind at forblive \u00e5bne.<\/p>\n
~ Norton Juster<\/em><\/strong><\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.myvacaya.com\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/soup.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.myvacaya.com\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/lisa-adams-201x300-1.jpg\")
Om Lisa Adams<\/strong>